Den konserveret hotdogs (hygiejne 7. klasse)

remo
  • Set
    82

Indhold i forløbet

Her finder du en oversigt over indholdet i dette forløb, hvor du nemt kan klikke dig frem til de afsnit du skal bruge på de røde links.

Indledning

Konservering

Første undervisningsgang

Anden undervisningsgang

Lærervejledning

Læringsmål

Links & litteratur

Indledning

I dette forløb skal vi se nærmere på, hvordan vi kan forhindre mikroorganismer i vores madlavning. 

Det gør vi gennem et arbejde med hotdogs, hvor vi ser på, hvordan vi kan forhindre mikroorganismer i vores mad gennem konservering. Dette giver os en repetition af din hygiejne lære fra 6. klasse, og du får en mere videnskabelig forklaring på, hvorfor:

  • at du skal vaske de pokkers hænder!
  • at du skal have styr på klarklud, viskestykke og håndklæder. 
  • at du skal klargøre og opdele dine råvarer
  • at du skal gøre vaskebaljen klar. 
 

3 måder at arbejder med mikroorganismer på

Nok har du efterhånden lært, at mikroorganismer er noget som vi skal forhindre, men de kan altså også være nyttige. 

Du har måske arbejdet med gær og brødbagning, syltet agurker eller måske endda fermenteret med surdej. Ja, faktisk sker der også en fermentering, når du arbejde med hævning og gærprocessen. 

1. Gærprocessen

2. Konservering – forhindring af mikroorganismer

3. Fermentering – arbejde positivt med mikroorganismer

Sidst men ikke mindst, prøver vi gennem god hygiejne af hindre mikroorganismer. 

Konservering

Hvorfor konservering?

Vi skal være klar til vinterens komme. Og er haven stor nok, kan der producere så meget, at vi ikke kan spise råvarerne lige nu og her. Derfor skal vi konserverer.

Eller du kan bare købe de konserverede produkter i supermarkedet…

I dag konserverer vi nok mere af lyst og interesse for mad.

Og du kan lave lækkert konserveret mad!

Her kan du undersøge konservering nærmere Konservering

pexels pixabay 48817 | Domestic Science
pexels-pixabay-48817

Opgave

Beskriv med egne ord, hvad konservering er. 

Første undervisningsgang

Så skal der gøres klar til hotdogs!

På en hotdog er der mange konserveret produkter, og vi skal prøve at lave disse fra bunden. Det betyder at vi gør en masse ting og sager klar i dag, som så står i køleskabet til næste uge, hvor vi laver hotdogs.

Dette stiller krav til din hygiejne! Ellers kan vores konserveringer gå i stykker til næste uge = manglende tilbehør.  

 

Find opskrift på pickles her

Find opskriften på ketchup her

Find opskriften på agurkesalat her

 

Skoldning af glas

Når vi skal konservere, skal vi sikre os at alle mikroorganismer er fjernet, dræbt, elimineret, nukede!

Det kan vi gøre ved at skolde et patentglas.

Her bringer du 1-2 liter vand i kog i en stor gryde og sænker patentglasset i gryden. Alternativt kan du hælde det kogende vand over patentglasset i håndvasken.

Du skal hele tiden tænke sikkerhed, da du arbejde med næsten 100 grader varmt vand. 

Du kan med fordel anvende grydelapper, når du skal tømme glassene for varmt vand. 

Repetition hygiejne

Hygiejne er den vigtigste forudsætning for at kunne lave mad. Maden kan blive ødelagt på så mange måder, at folk kan blive syge, hvis man ikke tænker sig om i forhold til renlighed.

Madlavningens 5 hygiejneregler:

Her følger 5 hygiejneregler, som du bare skal have styr på. Der er også nogle andre gode hygiejneråd, men disse er meget vigtige.

  • Håndhygiejne.
  • Flere spækbrætter.
  • Varm op til 75˚.
  • Køl af til 5˚.
  • Undgå at sprede bakterier – adskil madvarerne.
pexels photo 545021 | Domestic Science
Kan vi vaske vores hænder nok, når vi laver mad og skifter mellem det praktiske arbejde i køkkenet?

 

Vask dine hænder!

Vask altid dine hænder med sæbe, inden du går i gang med madlavning. Vask også hænder, hvis du skifter til en ny råvare. Fx skal du vaske dine hænder hvis eller når du har arbejdet med grøntsager og vil arbejde med noget andet. Det kan sagtens være 10-15 gange i løbet af madlavningen, at du vasker hænder.

Hvis du ikke gør det, kan du risikere at krydskontaminere råvarerne. Det kan ske, at du fører jordbakterier fra en grøntsag over på et stykke kød. Som du sikkert ved, er det ikke smart at spise jord. Men det er heller ikke sikkert, at det får nogle konsekvenser. Men hvorfor løbe risikoen?

Og husk at vaske hænderne i håndklæderne!

  • Håndklæde til hænderne.
  • Viskestykker til opvasken.
  • Karkluden er til at tørre bordet af.

 

Brug flere redskaber

Brug altid forskellige skærebrætter, knive og skeer til de forskellige madvarer. Et skærebræt, en skål/tallerken eller en kniv, som har været brugt til råt kød/fjerkræ/fisk eller til rå æg, skal vaskes grundigt med varmt vand og opvaskemiddel, skoldes med kogende vand eller vaskes i opvaskemaskine, inden de bruges til andre madvarer. Som oftest vil du sikkert bare tage noget nyt, mens de beskidte redskaber sættes til vask.

 

Dræb bakterierne

For at bakterierne i maden skal dø, er det en god tommelfingerregel, at varme mad op til minimum 75˚C. Specielt hvis maden består af kød, fjerkræ, æg eller fisk. På den måde dør alle bakterierne.

Bakterierne har de bedste forhold ved en temperatur mellem 10˚-50˚C. Dette betyder, at bakterierne vil vokse, og dermed sprede sig, hvis de er i et lunt miljø. Derfor skal man enten gennemvarme mad eller sørge for, at den bliver kølet hurtigt ned. På den måde skaber man de ringeste forhold for bakterierne.

Hvornår er de forskellige slags råvarer gennemvarmet?

  • Fisk er gennemvarmet, når fiskekødet er fast og ikke har en “gennemsigtige” glans. Kødet bliver hvidligt.
  • Fjerkræ skal altid gennemsteges. Fjerkræ er gennemstegt, når kødsaften er klar, og når kødet ikke længere er lyserødt indeni. Selvom producenten har garanteret, at fjerkræet er fri for salmonella, skal du alligevel gennemstege, fordi der kan være andre bakterier.
  • Hakket fars skal altid gennemsteges til mindst 75°C. Når kødet er blevet stegt i et godt stykke tid, plejer jeg at presse en gaffel ned over kødet. Kødet er gennemstegt, når kødsaften er klar, og der ikke kommer rød saft op.
  • Hele okse-, svine- og lammekødstykker, som f.eks. oksestege, indeholder som regel kun bakterier på overfladen. Disse bakterier vil oftest dø under tilberedning. Derfor må kødet godt være rosa eller rødt indeni. Du kan tjekke temperaturen med et stegetermometer. Hele kødstykker behøver kun at blive varmet op til 60° i centrum.
  • Æg er gennemvarmet, når både blomme og hvide er helt stivnet. Når du laver hårdkogte æg, bager kager med rå æg i eller gennemsteger fars med rå æg i, bliver æggene automatisk tilstrækkeligt gennemvarmede.

Hygiejnemæssigt bør du ikke smage på brød- og kagedej eller fars.  Hvis du vil lave retter med rå æg, hvor æggene ikke varmes op (f.eks. koldskål, is, fromage, chokolademousse, råcreme, kiksekage, ostelagkage og mayonnaise), skal du vælge at bruge pasteuriserede æg. Pasteuriserede æg behøver ikke at blive gennemvarmet – de er fri for salmonellabakterier, da æggene er varmebehandlet.

 

Køl af

Letfordærvelige madvarer som æg, kød, pålæg, middagsrester og mælk skal opbevares i køleskab ved højst 5°.

Frosne fødevarer skal så vidt muligt optøs i køleskab. Det er vigtigt, at man lægger de frosne fødevarer i en skål, så de ikke drypper ned på fødevarerne på hylden under.

Kontrollér at dit køleskab er indstillet til 5˚.

 

Undgå at sprede bakterier

Hovedregel: Hold altid forskellige madvarer adskilt!

Undgå spredning af bakterier, ved at du holder madvarerne adskilt, når du opbevarer og tilbereder dem.

  • Når du tilbereder kød, fjerkræ, fisk eller æg, skal du altid holde dem adskilt fra andre råvarer, og du skal være omhyggelig med hygiejnen. F.eks. kan du overføre bakterier fra en rå kylling til salat via hænder, kniv og/eller skærebræt. Hvis der er bakterier fra råt kød i salaten, kan man blive syg af salaten, da den ikke gennemvarmes.
  • Brug derfor flere skærebrætter under tilberedningen af maden, så du kan adskille råvarerne.
  • Tør straks op, og vask grundigt, hvis du spilder rå æg eller kødsaft på bordet. Tør op med et stykke køkkenrulle, der kan smides ud. Hvis du bruger en karklud, skal den straks skylles og dernæst straks smides til vask (kogevask).
  • Smid straks emballage i skraldespanden: Tom emballage fra råt kød/fjerkræ/fisk eller skaller fra rå æg smides ud med det samme.
  • Inddel dit køleskab i afdelinger. Kom fx grøntsager i grøntsagsskufferne i bunden af køleskabet.

Anden undervisningsgang

Så skal der guffes hotdogs!

I dag finder vi ud af tilstanden på vores konserveret produkter fra sidste uge. Har vores hygiejne været fin og har vi fået skoldet glassene godt?

Der skal bages hotdogsbrød, steges pølser, laves remoulade og måske der bliver plads til at lave hjemmelavet ristet løg. 

Find opskrift på Hotdogs her

Undersøg Konservering nærmere her

 

En god hjemmelavet mayo

Her har du en standard opskrift på en god mayonnaise. 

Til en remoulade skal du reelt set kun bruge æggeblommer og olie, da vi i remoulade og så tilsætter andre ingredienser, som minder om dem vi kommer i mayonnaise. 

Opgave

Er der nogle smagsmæssige ingredienser, som går igen eller minder meget om hinanden, når du laver en mayonnaise og en remoulade?

Mayonnaise | Domestic Science

Hjemmelavet mayonnaise

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Retter Tilbehør
Køkken Fransk

Ingredienser
  

  • 3 æggeblommer (kan være pasteuriseret)
  • 2-3 dl smagsneutral olie – raps- eller solsikkeolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 tsk sødsennep (jeg bruger ofte French´s Classic Yellow Sennep) 
  • Lidt salt og peber til tilsmagning når mayonnaisen er rørt sammen
  • Evt. et par dråber vand, hvis mayonnaisen er meget tyk

Sådan gør du
 

  • Æggeblommerne, sennep, eddike, salt og peber piskes godt og grundigt sammen.
  • Kom olie i en kande, som du kan hælde langsomt fra.
  • Frem med håndmixeren. Den smagsneutrale olie tilsættes lidt ad gangen. Du pisker nu mayonnaisen indtil olien er optaget i blandingen.
  • Hvis mayonnaisen bliver for tyk undervejs, kan du piske nogle dråber vand eller eddike i.
  • Til sidst smager du til med salt, peber og evt. lidt mere sennep og eddike.

Remoulade

bcdf3bc420b266657198f66877a16a3e?s=30&d=mm&r=g | Domestic ScienceChristian Svane
Forb. tid 15 minutter
Retter Dressing, Tilbehør
Køkken Frankrig

Ingredienser
  

  • 2 dl mayonnaise
  • 3-4 spsk pickles
  • 1-2 drueagurker
  • 1-2 tsk kapers
  • 1 tsk sennepspulver

Sådan gør du
 

  • Drueagurker og kapers hakkes fint.
  • Bland alle ingredienserne sammen. Det kan ske at du lige skal justere din remoulade i smagen. Måske lidt salt, peber, lidt mere pickles eller måske syre fra agurkerne?

Lærervejledning

Generelt

I dette forløb er der to vigtige fokuspunkter:

  1. Hygiejne. 
  2. Sikkerhed

Hygiejne er selve temaet, og det endelige resultat vil komme til udtryk anden undervisningsgang. For hvis hygiejnen ikke var god nok første gang, vil tilbehøret til hotdogsene ikke være gode nok. Derfor er renlighed og hygiejne alfa og bodega!

Sikkerhed er også utrolig vigtigt i dette forløb. 

Der skal nemlig skoldes patentglas, hvilket ikke er ufarligt. 

Jeg og eleverne plejer at skolde patentglassene på to måder.

  1. Stor gryde (5-10 liters) med vand bringes i kog og patentglassene sækkes heri og tages op med pincet eller anden form for tang.
  2. Hvis man ikke har nogle store gryder, bringes en grunde med vand i kog og patentglas stilles i en ren håndvask, hvor det kogende vand hældes over.

Patentglassene må under ingen omstændigheder lukkes med varmt vand i, da det danner tryk, hvilket kan resultere i spændte glas eller sprøjtende kogende vand i faglokalet med skoldskader til følge.  

Første undervisningsgang

Hygiejne & mikroorganismers betydning (Find dias her). 

Denne undervisningsgang indledes med at skitsere forløbet for eleverne de næste to undervisningsgange. 

Herefter kan fagteksten om Konservering læses eller gennemgås på klassen. Fagteksten kan også gives som lektie, som så gennemgås næste undervisningsgang. Jeg starter som regel på fagtekster, hvis arbejdet går godt (note: jeg har 3 x 45 minutter, hvilket gør det muligt en gang i mellem, eller kan fagtekster godt læses den følgende gang (du kender dine elever bedst)). Ovenstående finder du et link til et dias, som også kan anvendes til at fortælle eleverne om konservering og mikroorganismer. 

Er der behov for en repetition af hygiejne? 

Dette er der efterfølgende mulighed for, men hvis eleverne er skrappe på hygiejnen, kan dette udelades.

Hvordan fordeles arbejdet?

Dette er helt og aldeles afhængig af din klasses størrelse og økonomi. Jeg har fire køkkener = fire grupper. 

En gruppe på ketchup

En gruppe på pickles

To grupper på agurkesalat, da det er billigt + vi laver en dobbelt portion, da agurkerne kan holde sig i lang tid + kan anvendes “resten” af skoleåret. 

Nu følger en gennemgang af opskrifterne i grupper eller på klassen.

Eleverne arbejder med det praktiske arbejde.  

Konserveringerne sættes på køl til næste undervisningsgang. 

Anden undervisningsgang

Denne undervisningsgang skal der laves hotdogsbrød, remoulade og evt. ristet løg. 

Vi starter med at der gennemgå opskriften for hotdogsbrød på klassen/i grupper.  

Eleverne får hurtigt banket dejen sammen og stiller denne til hævning. 

Herefter kan eleverne løbende læse om baggrunden bag konservering, og hvorfor det er en god teknik i køkkenet. 

Nu følger et arbejde, hvor der skal laves en mayonnaise til en remoulade (mayo + pickles m.m.). Her anbefaler jeg at lave en mayonnaise-forevisning af læreren, da det kan give eleverne en tryghed i processen med at lave en emulsion. Her har jeg gjort håndmixer, skål, olie, sennep, salt, peber og eddike klar, således teknikken bag emulsionen forevises på klassen. Fokus er nemlig at arbejde olien langsomt ind i æggeblommerne. Herefter følger eleverne opskriften på remouladen. 

Her ud over skal eleverne stege/koge pølser til hotdogs og der er mulighed for at lave ristet løg, hvis det ønskes som en hjemmelavet del af undervisningen. Det kan både gøres i frituregryde eller en gryde med fritureolie eller smagsneutral olie. 

Læringsmål

Fødevarebevidsthed:

Eleven kan sammensætte velsmagende retter af givne fødevarer.

Eleven har viden om fødevarers fysisk-kemiske egenskaber, anvendelses- muligheder og smag.

Eleven kan vurdere fødevareproblematikker.

 

Madlavning:

Eleven kan eksperimentere med ingredienser og metoder.

Eleven har viden om komplekse madtekniske egenskaber og metoder

Eleven kan eksperimentere med mads fysisk-kemiske egenskaber.

Måltid og madkultur:

Eleven kan etablere smags- og værdifulde måltider.

ingredienser

    Du vil måske også kunne lide